TUR: Stor ros til skolerne for fortsat fokus på kvalitet

1. december 2011

På trods af en generel nedgang i uddannelsesaktiviteten på landets transportskoler, vidner skolernes opbakning om TURs faglærerkurser om fortsat fokus på kvalitet og indhold i uddannelsesprogrammet.

Sæsonen for faglæreruddannelse på transportområdet nærmer sig sin afslutning. Jane Ellingsen fra TUR Faglæreruddannelse har opgjort aktiviteten for 2011 og kan fortælle, at der i år har deltaget næsten 600 faglærere på TURs faglærerkurser. I 2010 var tallet ikke mindre end 1.000, hvilket også var det højeste antal deltagere nogensinde.

Ud af 56 planlagte kurser blev kun 22 gennemført. I 2010 var tallet 57 planlagte kurser og 46 gennemførte. Den mindre gennemførelsesprocent i 2011 skyldes naturligvis en række tilfælde med for få tilmeldte deltagere.

Om nedgangen i aktiviteten siger sekretariatschef i TUR, Hans Christiansen;

- Den generelle nedgang i AMU aktiviteten i 2011 har naturligvis kunne mærkes på TURs faglæreruddannelsesprogram. Ikke desto mindre er det et flot resultat, at skolerne har prioriteret efteruddannelse af ikke mindre end 600 faglærer i år. Dette er entydigt udtryk for, at transportskolerne, på trods af vanskelige vilkår, fortsat vælger at prioritere løbende opdatering og uddannelse af faglærerne, som i sidste ende er det afgørende parameter for kvalitet i transportuddannelserne.

- TUR vil derfor benytte lejligheden til at rose skolerne for den fortsatte og helhjertede opbakning bag TURs faglæreruddannelsesprogram, der som bekendt hvert år planlægges i nært samarbejde med skolerne, afslutter Hans Christiansen.

Skolerne kan allerede nu tilmelde sig TURs faglærerkurser for 2012, som har fået en ny og mere brugervenlig præsentation på hjemmesiden. Mange af kurserne er populære gengangere fra de forrige år, men kataloget indeholder også en hel del nye kurser, såsom;

  • Revision af den nye taxi kvalifikationsbevis
  • Konference for LUU administrativt personale på skolerne
  • Kriminalitet og menneskesmugling
  • Den økonomiske kontekst gods (snart følger også "Den økonomiske kontekst bus")
  • Temadag med fokus på emballage Befordring af bevægelseshæmmede i modulopdelte kurser.


Gå til TURs online kursuskatalog >Klik her


- TUR



facebook twitter