Hvad kan den faglærte kranfører?

Du kan som faglært kranfører anvende vejtransportens regler, behandle transportdokumenter, håndtere forskellige typer af stykgods, vurdere vægtfordeling, udføre lastsikring og betjene de almindeligt forekommende lad- og læssesystemer, der er monteret på lastbiler.

Du kan desuden udarbejde rute- og læsseplaner under hensyn til gældende køre/hviletidsbestemmelser samt i forhold til kunder. Og udføre arbejdsopgaver inden for kranarbejde, opstilling mm. samt transport med lastbilmonterede kraner og mobilkraner.

Det er et krav at kunne fremmedsprog i jobmæssige og almene sammenhænge og at have en helhedsforståelse af begrebet 'informationsteknologi' i jobmæssige og almene sammenhænge. Du skal desuden have en helhedsforståelse af begreberne 'innovation' og 'forandringsprocesser' i en relevant branchespecifik og erhvervsmæssig sammenhæng.

Læs mere om uddannelsen på Uddannelsesguiden
2020 09 24 Must Transportuddannelserne Kran CHRB 0129 Beskåret
Hvor lang tid tager uddannelsen?

Uddannelsen varer i alt 3,5 år og består af skoleuddannelse fordelt på grundforløb og hovedforløb samt oplæring i virksomheden. Grundforløb 1 og 2 varer 1 år, og hovedforløbet varer 2,5 år.

Hvor lang tid tager skoleuddannelsen?

Grundforløb 2 varer 20 uger, mens hovedforløbet varer 31 uger fordelt på flere skoleperioder.

Hvornår er lærlingen i virksomheden?

Når lærlingen ikke er på skole, arbejder og uddannes eleven i virksomheden. Fra den tid, eleven uddannes i virksomheden, fratrækkes tiden til ferie.

Hvor foregår skoleuddannelsen?

Uddannelsen finder sted på en skole med erhvervsuddannelser inden for transport.

Hvilke fag skal lærlingen gennemgå?

Eksempler på grundforløb 2 omfatter:
Gaffeltruckcertifikat, grundlæggende anhugning, intro færdselslære, naturfag, informationsteknologi, håndtering, stuvning og surring af gods, logistik og logistikstyring, kundeservice, arbejdsmarkedsforhold, arbejdsmiljø, førstehjælp/brand og evt. dansk.

Eksempler på hovedforløbet omfatter:
Kørekortuddannelse kat. B, kørekortuddannelse kat. C, kranførercertifikat der dækker lastbilmonteret kran samt mobilkran, grundlæggende kvalifikationsuddannelse, national og international transport, fremmedsprog, kørekort C/E, transport med sættevogn, tegningsforståelse, samfundsfag, internationale forhold og studietur, innovation og forandringsprocesser og informations- og kommunikationsteknologi.

Hvordan bliver virksomheden godkendt som lærested?

Virksomheden skal ansøge TUR om at blive godkendt til at have lærlinge. Der skal udfyldes et elektronisk ansøgningsskema her på www.tur.dk, hvori virksomheden skal redegøre for, hvilket materiel der arbejdes med, hvilke transporttyper der udføres samt visse andre forhold i virksomheden. 

Hvornår og hvordan indgås lærekontrakt (uddannelsesaftale)?

Lærekontrakten mellem virksomhed og lærling kan indgås efter grundforløbet eller på et tidligere tidspunkt, hvis fx uddannelsen påbegyndes med praktik. 
Når lærekontrakten er indgået, er der en gensidig prøvetid på 3 måneder.

Hvad koster det?

Lærlingelønnen er fastsat i overenskomst. Lærlingen får også løn under skoleophold.
AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) refunderer virksomheden.

Er der nogle helbredskrav?

I forbindelse med erhvervelse af kørekort samt certifikater er der en række helbredskrav.
Kontakt skolen for nærmere oplysninger.

Skoleforløb

TUR har udarbejdet en grafisk oversigt, så du kan se, hvordan et uddannelsesforløb kan se ud, og hvilken fag du skal have i dine skoleperioder.  

De uger, der er nævnt i oversigten til oplæringstid, er netto-tid, hvor der ikke er afsat tid til ferie og helligdage. 

Hent grafisk oversigt over uddannelsesforløb. Oversigten er vejledende.
Kranfører
Varighed: 3 år og 6 måneder til 5 år
Varighed: 3 år og 6 måneder til 5 år
Grundforløb, 40 uger
Oplæringsforløb, 109 uger
Kørekort, 1,5 uger
Skole, 23,8 uger
Valgfri specialefag, 1 uger
Svendeprøve, 4,5 uger
Kørselsdisponent, 52 uger

Her finder du din erhvervsuddannelse eller AMU-skole

Transporterhvervets Uddannelser (TUR) repræsenterer 13 arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.


Vi fastsætter mål og rammer for arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) og erhvervsuddannelse (EUD) og udvikler fremtidssikrede uddannelser til transportbranchen.

En branche, hvor vi selv tager styringen!

De 13 erhvervsuddannelser

Alle transportuddannelserne er begyndelsen på en fremtid med gode jobs, frihed, ansvar og mange muligheder for at komme videre i branchen. For der er brug for dig i transportbranchen. Der er nemlig brug for alle dem, der tør tage styringen og vil være med til at holde Danmark kørende.

Tag styringen, tag en transportuddannelse

Se Tonny tage styringen som kranførerlærling

Kan du lide store maskiner? Mestrer du nøjagtige beregninger, og drømmer du om at arbejde med transport af stort gods? Så er kranførerrollen måske lige noget for dig! 

2020 09 24 Must Transportuddannelserne Kran CHRB 0129 Beskåret

Nyheder

Hold dig opdateret med det nyeste fra transportbranchen

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Følg med i nyheder om og fra transportuddannelserne. TUR Nyhedsbrev giver dig relevante nyheder om uddannelser, projekter, arrangementer og nye undervisningsmaterialer inden for transportområdet. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Læs vores Privatlivspolitik her.