Sensommeren byder på spændende konferencer

5. august 2013

TUR Faglæreruddannelser inviterer til henholdsvis chauffør- og krankonference i midten af september. Her kan man blive opdateret med seneste nyt inden for de to områder.

I foråret var TUR Faglæreruddannelser desværre nødt til at udsætte både chauffør- og krankonferencen grundet lockouten. De to konferencer afholdes til september, og der er stadig ledige pladser.

Chaufførkonference den 18. - 19. september
Den årlige chaufførkonference er blevet en stærk tradition blandt faglærere inden for transportuddannelserne. I år byder programmet blandt andet på indlæg ved vicepolitikommissær Kurt Mark om mental køreteknik, mens Henrik Rasmussen står for et oplæg under overskriften "Styr lige dit kropssprog". Derudover byder konferencen på oplæg om grøn transport, EUD-området i forandring og kørekortbekendtgørelsen.

Læs mere om chaufførkonferencen - klik her.

Krankonference den 19. - 20. september
Krankonferencen 2013 giver en vigtig ballast til alle engagerede faglærere og censorer på kranområdet (certifikatområderne C, D, E og B). Her vil der blive gennemgået udvalgte aktuelle temaer på kranområdet. Nyt fra Arbejdstilsynet, censorvejledning og Kranforeningen er blot et par af overskrifterne på programmet. 

Læs mere om krankonferencen - klik her.

Begge konferencer foregår på Hotel Fåborg Fjord fra kl. 12 til kl. 12 den efterfølgende dag. Derfor er der mulighed for at deltage på begge konferencer.

Tilmelding skal ske hos Jane Ellingsen på mail: je@tur.dk.

-TUR

 

 

 

 

 

 

 

 

facebook twitter