Foto: Colourbox
I foråret satte COVID-19 sine spor i hele verden, og tilsyneladende påvirkede coronakrisen også antallet af praktikpladser i transportbranchen. I ATL’s nyhed med titlen ”Lærlingene er igen på vej ud i virksomhederne” kommenterer Michael Boas Pedersen, som er uddannelseskonsulent i ATL og formand for TUR, på udviklingen det seneste halve år.
Ifølge ham var faldet i antal praktikaftaler i foråret ikke overraskende:
- Man kan jo ikke lave et fornuftigt uddannelsesforløb, hvis man ikke har opgaver til lærlingen. Og ingen vidste på det tidspunkt, om de ville få noget at køre med i de kommende måneder, siger Michael Boas Pedersen.
Men med sommeren kom også optimismen i transportbranchen og på mange andre brancheområder.
- I juni blev der indgået 86 aftaler på transportområdet. Det er et ganske højt tal, siger Michael Boas Petersen.
Til sammenligning var der ved udgangen af juli i år indgået 670 uddannelsesaftaler inden for 12 måneder. Det er godt og vel 100 aftaler færre end året før.
- Hvis den positive udvikling fra sommermånederne fortsætter, vil det være rigtigt godt. Så når vi forhåbentlig op på samme antal uddannelsesaftaler i år som sidste år. Vi skal huske på, at når vi kigger bare en lille smule frem i tiden, har branchen brug for mange nyuddannede medarbejdere, siger Michael Boas Petersen.
- TUR
Transporterhvervets Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1620 København V
E-mail: tur@tur.dk
Telefon: 35 87 87 00
CVR. nr.: 12852940
EAN: 5790002580925