Nyhedsbillede Skabelon (3)
  • Kamma2Kamma Aziza Strube-Weber
  • 19. sep 2024
  • Events
  • Faglærerkurser

FAGLÆRERKURSERNE FOR 2025 ER KLAR – SE DEM HER

Året 2025 byder på mange relevante og lærerige faglærerkurser – både ’gamle’ kendinge og helt nye skud på stammen. Find kurser og konferencer i den nye kursuskalender, og tilmeld dig allerede nu
Kursuskalenderen er som altid udarbejdet og sammensat på baggrund af forlag og ønsker fra både uddannelseschefer og faglærere og indeholder både nye og tilbagevendende konferencer og kurser.

Nye faglærerkurser

 

Der er en del nyheder i kursusprogrammet for 2025 og især indenfor lagerområdet er der for alvor kommet flere nye faglærerkurser bl.a.:

 

  • IT Lagerstyring
  • Oplagring for forsendelse af farligt gods
  • Manuel Lagerstyring og praktisk lager

 

Mange skoler har efterspurgt flere faglærerkurser i kørsel med el køretøjer, og derfor udbyder vi endnu et teorikursus i ”Kørsel med el køretøjer”

 

Efter ønske fra flere skoler udbyder vi nu også ”Kend reglerne for passagerbefordring” og ”Kriminalitet og menneskesmugling”, som begge er direktiv-kurser og dermed udløser godskrivning.

 

I 2025 afholder vi også kursus ERFA EUD Hovedforløb på både lagerområdet og på vejgodsområdet.

 

Grøn omstilling 

 

Vi glæder os særligt til at udbyde det nye faglærerkursus: ”Grøn omstilling”, som flere af flere af deltagerne på sidste års Chaufførkonference efterspurgte. Dette kursus kommer på programmet i efteråret 2025.

Konferencer

 

Vi afholder som altid de populære konferencer inden for Gaffeltruck, chauffør, administration og kran.

I 2025 afholder vi ERFA Gaffeltruck Konferencen lige efter påske den 22. – 23. april.

Mens Chauffør-, Administrativ -og Krankonferencen som altid afholdes lige op til Kr. Himmelfarts ferien – i 2025 er det i slutningen af maj.

Vi håber, at vi I vil tage godt imod den nye kursuskalender, og så glæder vi os til at ses til en masse lærerige dage i løbet af året!

Se det fulde kursusprogram her

Ved spørgsmål til faglærerkurser kan henvendelser som altid rettes til konference- og kursuskoordinator Jane Ellingsen på je@tur.dk