- 7. feb 2025
- AMU
- EUD
- LUU
NYE FRISTER: Pulje på 217 mill. til investering i nyt udstyr, teknologi og udvikling af undervisningsforløb
Om puljen
Midlerne, der er besluttet af regeringen og partierne bag den grønne skattereform i 2022, skal styrke efteruddannelses- og opkvalificeringstilbud samt sikre, at elever får adgang til relevant udstyr og teknologier.
Midlerne kan søges af udbydere af erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser, og fokusområderne er teknologi, byggeri og transport, med en samlet investering på 217 millioner kroner fra EU's genopretningsfond REPowerEU.
Tilskudsmodtagere skal i forbindelse med ansøgning om midler til udstyr, og/eller udvikling og afprøvning af undervisningsforløb målrettet den grønne omstilling, etablere eller indgå̊ i samarbejder med de(t) relevante faglige udvalg eller efteruddannelsesudvalg samt inddrage de faglige videnscentre i den udstrækning, det giver mening.
Fordelingen af puljen er:
- 50 procent til udstyrsinvesteringer, der bidrager til udviklingen af færdigheder og viden relateret til grønne teknologier og bæredygtighed
- Ca. 25 procent til faglig opkvalificering af undervisere på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne
- Ca. 25 procent til udvikling og afprøvning af undervisningsforløb
Tidsplan
Da vi ikke kender de præcise tidsrum for ansøgninger til de 3 puljer, kan vi ikke melde en TUR frist ud endnu. Umiddelbart vil tidligste frist for skolernes ansøgning til puljerne være medio maj jf. nedenstående. TUR har behov for mindst 2 uger til intern sagsbehandling.
Det vil betyde, at fristen for at gå i dialog med TUR om samarbejdsaftale tidligst bliver omkring 1. maj.
Den nuværende tidsplan for ansøgningsproces er:
- Puljerne udmeldes primo april 2025.
- Ansøgningsfrist: mellem medio maj til medio juni 2025.
- Bevillingsbreve udsendes i 2025.
- Deadline for samarbejdsaftaler til TUR, vil blive udmeldt når de præcise datoer kendes i 2025
- Formandskabet i brancheudvalgene godkender/afviser samarbejdsaftalerne