3M7A5486
  • AD2Anne Dorthe Søe Mikkelsen
  • 8. apr 2025
  • Events

Masser af besøgende på Transport 2025

Skandinaviens førende transportmesse, Transport 2025, fandt sted i MCH Messecenter Herning 3.-5. april 2025. TUR var til stede på messen med vores dygtige uddannelseskonsulenter og rollemodeller, der oplevede god aktivitet på standen.

Med 28.903 besøgende kan Transportmessen melde om en besøgsfremgang på 22% i forhold til 2023-udgaven af messen, og det kunne også mærkes på TURs stand.

 

Her var masser af aktivitet på standen, der både bød på en udfordrende pakkekonkurrence, hvor man kunne pakke en ladvogn på tid, samt en Tenstar Simulator medbragt af TEC.

 

Der var stor interesse fra især unge, der gerne ville afprøve, hvordan det føles at køre en ambulance, lastbil med anhænger, kran m.m. Samtidig var der også interesse for at snakke med TURs rollemodeller, der kunne fortælle om deres erfaringer med branchen. 

 

På den anden del af standen stod TURs uddannelseskonsulenter, der også fik talt med både spændende folk fra branchen og unge, der ville høre mere om transportuddannelser.

 

Alsidigt og spændende program

 
Transportmessen bød foruden 327 udstillere på et rigt sceneprogram spækket med debatter og oplæg ved toneangivende aktører i branchen. Udenfor stod den på demokørsler, Convoy Buddy diskede op med veteranlastbiler, og også Lastbiler for børn var på pletten. Messen trakterede blandt andet også med showtrucks, underholdning ved Max Hunt og et landskab med lastbiler i ministørrelse skabt af RC Trucks.

 

 

Næste udgave af messen løber af stablen den 8.-10. april 2027.

3M7A5658
3M7A5601
3M7A5650