Transportmesse 2025
  • AD2Anne Dorthe Søe Mikkelsen
  • 27. mar 2025
  • Events

Mød TUR på Transportmesse 2025

Fra den 3.-5. april afholdes Transportmesse 2025 i Messecenter Herning. Her kan du komme forbi Hal J og møde TUR alle dage fra kl. 9-17.

Transportmessen er et samlingspunkt for hele transportsektoren og Skandinaviens største transportudstilling. Her kan man blive klogere på alt inden for den nyeste teknologi, de nyeste modeller, møde eksperter, netværke og få inspiration til at styrke sin virksomhed.

 

Mød TUR i Hal J

 

TUR vil også være til stede på Transportmesse 2025 i hele åbningstiden.

 

Hos TUR kan du komme forbi og blive klogere på bl.a. Mentoruddannelsen, TUR Transport app og du kan stille faglige spørgsmål til vores kompetente uddannelseskonsulenter. Derudover vil det være muligt at få en snak med nogle af TURs rollemodeller, der bl.a.  kan fortælle om hverdagen som transportlærling.  

Vi holder til på stand J7176.

 

Det vil også være muligt at deltage i en konkurrence, hvor du kan pakke en ladvogn korrekt på tid.

 

Spændende program

 

Den grønne omstilling kommer i fokus på Transportmessens hovedscene, når der for eksempel dykkes ned i såvel ESG-rapportering som vejafgiften. Samtidig beskæftiger programmet sig blandt andet med rekruttering, sikkerhed og AI, og scenen har dermed bred relevans for transportbranchen.

 

Har du ikke købt billet endnu? Så kan du læse mere og købe billet til messen her:

Køb billet