AMU Udbud Ansøgning Udløbet
  • Jørgen2Jørgen Jæger
  • 19. mar 2025
  • AMU

Orientering om AMU-udbudsrunden 2025

Ansøgningsfristen for AMU-udbudsrunden er nu udløbet. Læs mere om tidsplan, antallet af ansøgere og formålet med udbudsrunden her

I trepartsaftalen om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelse blev det besluttet, at udbudsrunderne på AMU fremover skal afholdes fast hvert femte år – første gang i 2025. Den nye model skal sikre en mere stabil tilgang af arbejdsmarkedsuddannelser inden for hver FKB. Målet er at skabe en mere fagligt og økonomisk bæredygtig løsning, hvilket i nogle tilfælde kan betyde færre udbudsgodkendelser. Dog bliver der stadig taget hensyn til branchens behov, volumen og specialisering.

 

Ansøgningsfristen er nu udløbet og Efteruddannelsesudvalgene har fået adgang til ansøgningerne.

 

TUR har 20 Fælles Kompetencebeskrivelser (FKB), som hver definerer et jobområde og AMU-uddannelser knyttet hertil. TUR har totalt modtaget 174 ansøgninger på tværs af alle FKBer.

 

De nye udbudsgodkendelser gælder fra 1. oktober 2025, mens de nuværende godkendelser udløber 31. december 2025.

 

Tidsplan

  • 15. januar 2025: Udbudsrunden åbner.
  • 17. marts 2025: Ansøgningsfrist.
  • 2. maj 2025: Efteruddannelsesudvalg afgiver indstillinger om ansøgninger
  • September 2025: Vurdering af ansøgninger og beslutning ved ministeren.
  • 1. oktober 2025: Nye godkendelser træder i kraft.
  • 31. december 2025: Gamle godkendelser udløber.