- 28. okt 2024
- Events
TUR har besøgt eComExpo
Og det er netop mulighederne inden for grøn transport, som TURs konsulenter har været afsted på messen for at blive klogere på.
Transportmessen bød på en masse faglig viden, spændende debatter, netværk og inspiration til fremtidens fossilfrie transport. Undervejs på messen kunne man desuden få lov at se en lang række elbaserede køretøjer som lastbiler, varevogne og minibusser.
Transportminister, Thomas Danielsen holdt en velkomsttale, hvor han kom ind på de mange tiltag, der i nuværende og kommende år bliver taget på området inden for den grønne omstilling af transportsektoren. Han lagde især vægt på udviklingen indenfor vejgodstransport, som han beskrev som ’’sit hjertebarn’’, da det er en af de større udfordringer, der skal arbejdes på at optimere.
Optimisme og udfordringer
Den første dag bød bl.a. på en spændende paneldebat med interessenter fra branchen, hvor fremtidens muligheder og udfordringer for at accelerere omstillingen blev debatteret. Der var overvejende enighed om, at der er ved at ske en positiv udvikling på området inden for grøn vejgodstransport. Samtidig stod det også klart, at nogle af de største begrænsninger for den grønne omstilling ligger i mulighederne for at oplade lastbilerne samt finansiering af omlægningen for især de små og mellemstore virksomheder.
Her pegede paneldeltagerne overordnet på, at nogle af de essentielle steps til at accelerere omstillingen ligger i, at ladeinfrastrukturen og elnettet skal forbedres, myter om ellastbiler skal aflives, og så skal der frigives flere økonomiske grønne puljer fra staten, som vognmændene kan søge.
Deltagerne i paneldebatten bestod af:
Mads Rørvig, direktør Mobility Denmark
Jesper Kronborg, branchedirektør for transport, Dansk Erhverv
Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark
Søren Büchmann Petersen, chefkonsulent i DTL
Søren Have, programchef i Concito
Om eComExpo
eComExpo er en dansk messe om fossilfri løsninger til transportbranchen. På messen, der havde præmiere sidste år, kan man bl.a. se, prøvekøre og blive klogere på emissionsfrie køretøjer til både lette og tunge køretøjer.
Hold dig opdateret med det nyeste fra transportbranchen
Skriv dig op til vores nyhedsbrev
Følg med i nyheder om og fra transportuddannelserne. TUR Nyhedsbrev giver dig relevante nyheder om uddannelser, projekter, arrangementer og nye undervisningsmaterialer inden for transportområdet. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Læs vores Privatlivspolitik her.