Nyhedsbillede Skabelon (7)
  • AD2Anne Dorthe Søe Mikkelsen
  • 7. nov 2024
  • Events

TUR besøger Viborg Erhvervs- og karrieremesse

TUR Lærepladsformidling deltog den 5. november i samarbejde med UC Holstebro, Nonbo Transport, Umove og Tradium i Viborgs Erhvervs- og karrieremesse.

TUR Lærepladsformidling var afsted for at repræsentere transportuddannelserne og fortælle de unge om de mange muligheder i branchen. Ifølge lærepladskonsulent, Jan Larsen, var dagen en stor succes:

 

’Der var rigtig mange besøgende over hele dagen, den var godt tilrettelagt og vi fik rigtig mange relevante henvendelser – herunder også direkte tilmeldinger til Grundforløb 2 i januar 2025.’’

 

Messen er for unge og ledige, der leder efter inspiration til deres uddannelsesvej, og her havde de mulighed for at møde en lang række lokale virksomheder og uddannelser. Dagen var derudover også fyldt med spændende og inspirerende talks med personlige historier fra det virkelige liv, der skulle give de unge inspiration til deres karriere- og uddannelsesvej.

 

Udenfor hallen kunne de unge besøgende også få et glimt af en bus, som Umove havde medbragt. Derudover havde Tradium medbragt en lastbil med simulator og UC Holstebro en lastbil og fjernstyret minilastbil.

 

Inde i hallen havde TUR også medbragt vores pakkevogn, hvor de unge kunne prøve kræfter som lageroperatør ved at pakke vognen helt perfekt på tid.

 

TUR siger tak for en god dag!

 

Kender du til et arrangement, hvor TUR kan fortælle om de spændende muligheder i Transportbranchen?

Book os til et oplæg eller messe her
Nyhedsbillede Skabelon (8)

Hold dig opdateret med det nyeste fra transportbranchen

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Følg med i nyheder om og fra transportuddannelserne. TUR Nyhedsbrev giver dig relevante nyheder om uddannelser, projekter, arrangementer og nye undervisningsmaterialer inden for transportområdet. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.


Læs vores Privatlivspolitik her.

TUR Nyhedsform