Digitale Uddannelsesbeviser
  • AD2Anne Dorthe Søe Mikkelsen
  • 14. jan 2025
  • Vejledninger
  • AMU
  • EUD

Nu bliver det lettere at få adgang til dine uddannelsesbeviser

Står du og mangler dokumentation for dine kvalifikationer? Det kan være tidskrævende at skulle finde gamle uddannelsesbeviser og certifikater frem, når ens færdigheder skal dokumenteres. Borger.dk har nu gjort det muligt at finde sine uddannelsesbeviser frem på få minutter.

Borger.dk har opdateret deres platform, så du hurtigt kan finde og hente vigtige dokumenter af nyere dato direkte fra din overbliksside.

 

Under punktet ’Overblik’ på borger.dk kan alle medarbejdere med adgang til MitID, finde dokumentation for, hvilke beviser viser, certifikater, autorisationer og anden offentlig uddannelse de har. Det kan f.eks. være:


 
✅ Uddannelsesbeviser fra erhvervsskoler og FGU
✅ Certifikater fra AMU-kurser
✅ Autorisationer og meget mere

 

Det giver mindre spildtid, mere gennemsigtighed og bedre muligheder for at bevise sine kompetencer, når det gælder.

Meritvejen

 

Har du tidligere erhvervserfaring, kurser eller certifikater? Så kan du måske bruge det til at tage en erhvervsuddannelse og blive faglært i transportbranchen på kortere tid ved at tage meritvejen.

 

Med den nye funktion på Borger.dk bliver det lettere, når du skal meritafklares og vise dine tidligere erfaringer frem.

 

Læs mere om mulighederne for at gå meritvejen her:

 

Meritvejen