078A5706 Representation
  • AD2Anne Dorthe Søe Mikkelsen
  • 14. aug 2024
  • EUD

Ny uddannelsesfilm om Autohjælperuddannelsen

TUR har fået lavet en ny uddannelsesfilm til samlingen, der denne gang fortæller om autohjælperuddannelsen. Se den her.

I filmen møder man 23-årige Magnus, der er er i gang med autohjælperuddannelsen hos SOS Dansk Autohjælp. Magnus fortæller om sin hverdag som autohjælper og hans motivation for at vælge uddannelsen. For Magnus er det vigtigt at kunne gøre noget for andre mennesker, og det forklarer han, at han får mulighed med denne uddannelse.

 

’’Jeg brænder for at hjælpe folk videre og gøre en forskel i deres hverdag, og det har jeg set mit snit til at kunne på denne uddannelse,’’ fortæller Magnus.

’’Jeg brænder for at hjælpe folk videre og gøre en forskel i deres hverdag, og det har jeg set mit snit til at kunne på denne uddannelse’’
Magnus

En drengedrøm

 

Magnus fortæller også om en spændende hverdag, der byder på mange forskellige slags opgaver, udfordringer og muligheden for at køre med blå blink, som for Magnus altid har været en drengedrøm. Samtidig lægger Magnus også vægt på vigtigheden af at være ansvarsbevidst, situationsbevidst samt at kunne holde hovedet koldt i jobbet.  

 

Derudover viser videoen eksempler på forskellige situationer, man kan blive kaldt ud til som autohjælper. Man får derfor også et visuelt indblik i, hvordan en autohjælper arbejder på vejene.

 

Uddannelsesfilmen er endnu en tilføjelse til samlingen af TURs uddannelsesfilm, der skal være med til at synliggøre transportuddannelserne. Den skal vise et eksempel på en ung person, der er glad for sit valg af uddannelse med håbet om at kunne inspirere andre til at gå i samme retning.

 

 

Se videoen herunder

 

Hvis du vil dele videoen på dine platforme, på din skole eller med en potentiel fremtidig autohjælperlærling, så kontakt kommunikations- og projektansvarlige Kamma Strube-Weber på ksw@tur.dk

078A6088 Representation