Hej, jeg hedder Mathilde, og jeg er blandt en af TURs nye rollemodeller. Jeg glæder mig til at holde oplæg om mine erfaringer som kvinde i Transportbranchen, og jeg håber på at inspirere flere kvinder til at vælge en transportuddannelse.
Mød en ambassadør
Godschauffør
Min vej til en transportuddannelse:
Min passion for at køre bil var det, der først ledte mig til at overveje en transportuddannelse. Jeg har altid elsket friheden og ansvaret ved at sidde bag rattet, og tanken om at gøre det til min karriere var utrolig tiltalende. Transportbranchen gav mig mulighed for at kombinere min interesse med en uddannelse, der tilbyder spændende udfordringer og variation i hverdagen.
Det fede ved min transportuddannelse:
Det bedste ved min uddannelse er, at ingen dage er ens. Der er altid nye opgaver, nye steder at køre til, og forskellige mennesker at møde. Jeg elsker variationen i arbejdet og muligheden for hele tiden at lære nyt.
Mine fremtidsdrømme:
En af mine store drømme er at tage min karriere med til Australien og køre eksporttransport. Jeg ser det som en unik mulighed for at opleve verden samtidig med at jeg arbejder med noget, som jeg brænder for.